Anmeldelse af Quibi

En streamingtjeneste udelukkende til mobil brug – det er i fokus i seneste episode (#122), hvor vi kigger på tjenesten Quibi (et sammensat ord af quick og bites).

Tjenesten har i al ubemærkethed lanceret i Danmark til forskel fra mastodonterne HBO Max, Disney+ og Peacock.

Hør hele vores anmeldelse i episode 122 af ‘Vi streamer op ad åen’ (links til iOS og Android).

Quibi pris og platforme

LINKS TIL QUIBI: Hent app’en til iOS // Hent app’en til Android

Tips til shows på Quibi

Sexology with Shan

Et forfriskende syn på ganske almindelige issues inden for sex og samliv med den sympatiske sexolog Shan Boodram som vært.

Run This City

En dokumentarserie, der følger den yngste borgmester i Massachusetts historie Jasiel Correia – og samtidig læner serien sig op af true crime, da Correia ikke har rent mel i posen.

Nikki Fresh

Nicole Ritchie er måske ikke typen, du forbinder med selvironi. Men med denne mockumentary fyldt med berømthedscameoer laver Ritchie om på det image. Overraskende skarpt angreb på den globale wellness-kultur.

Punk’d

Lever på ingen måde op til originalen, men kan være let underholdning under kedsomhed. Ashton Kutcher er skiftet ud som vært med karismaløse Chance the Rapper, og berømthederne er afløst af obskure rappere og b-skuespillere.

Answered

Vox er på banen igen med en explainerserie kun om pandemier – med fokus på corona naturligvis!

Vi anmelder esports-serien GG Horsens

Som de første på den danske mediehimmel har vi anmeldt esports-serien GG Horsens, som for nylig blev udgivet på YouTube af TV SYD og TV2 Østjylland.

Serien er produceret af Wasabi Film og er støttet af Horsens Kommune med 800.000 kroner.

GG Horsens handler om den unge kvindelig jurastuderende Sandra (Julie Zangenberg), som efter en esportsturnering bliver rekrutteret til et nyetableret esportshold.

Derefter følger vi Sandras rejse ind i esports-verdenen, hvor hun kæmper med både forældrenes modstand samt en mandsdomineret sport.

Hør hele vores anmeldese i episode 85 af Vi streamer op ad åen (klik på billedet) – det skal siges, at vi er 15+ år fra målgruppen, så henrykkelsen er til at overse:

Logo

Du har også mulighed for at høre episoden i din podcastapp ved at søge på ‘Vi streamer op ad åen.

Ny teaser for The Witcher

Comic-Con er i fuld gang i USA, og det betyder en række trailere og klip fra upcoming serier og film – heriblandt den længe ventede The Witcher.

Hovedrollen indtages af Henry Cavill, der spiller Geralt of Rivia, og serien bruger bogserien som kildemateriale fremfor spillet.

Udover Cavill udgør seriens sekundære roller Anya Chalotra (The ABC Murders, Wanderlust), Amit Shah (The Hundred-Foot Journey), Freya Allan (The War of the Worlds, Into The Badlands), Jodhi May (Game of Thrones, Genius), Björn Hlynur Haraldsson (Fortitude) og Lars Mikkelsen (House of Cards, Sherlock).

The Witcher kommer i slutningen af 2019, men der er endnu ikke udmeldt en premieredato.

PODCASTEPISODE 38: Metapodcasting, remakes af remakes og oprørte Toby

Vi lægger op til diskussion i denne udgave af Vi streamer op ad åen, hvor vi hver især udspørger hinanden om emner relaterende til streaming – til det formål har vi inviteret naboens studiekat Røde ind i fællesskabet.Logo

Indledende går Anders meta og vil gerne høre studiets medværter om, hvordan de tilgår podcasts – Peter deler bl.a., at han ikke har tid til at holde ind på en parkeringsplads for at skifte podcast.

Samme Peter taler herefter remakes, hvor Ghostbusters, Spiderman og en moderne version af den måske lange/korte Casablanca bliver endevendt.

Til sidst bevæger en følelsesladet Tobias sig ned i de mørkere gyder af streaming, hvor shady pirater overspiller gamle VHS-bånd med Netflix-serier.

NB. Vi prøver endnu et nyt format med tre mikrofoner – det giver lidt variation og mere dybde til Peters sprøde sexede stemme.

Vi høres på åen.

Forresten…

Vi er på Twitter-mediet: @streamaaen.

Kontakt: streamaaen@gmail.com.

Bag podcasten står Peter Vistisen, Tobias Iskov Thomsen og Anders Zimmer Hansen – alle tidligere spoilere på Facebook-siden for The Walking Dead.

Klik her for at høre episode 38 af Vi streamer op ad åen i din browser.

Vi kan naturligvis også findes i din foretrukne podcast-app som fx Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Castbox, Podbean m.fl..

PODCASTEPISODE 36: Claus Borre er stadig ikke mødt op til Streamingnyhederne

Studiets Claus Borre-hybrider er fortsat i studiet i anden del af Streamingnyhederne uden Claus Borre. Logo

Her sætter vi spørgsmålstegn ved teenageres streamingrettigheder, lovpriser Kiefer Sutherland samt giver en røffel til Mogens Jensen – terrorspecialist i ulovlige fodboldstreams.

Tobias står fortsat over, da han er i Elgiganten for at købe My Little Pony på DVD.

Til gengæld troede vi, at vi hørte Claus Borres bil bakke op til studiet – det viste sig dog at være Jeppe Nybroe, som var på tilbagetog i en militærjeep.

Vi høres på åen.

NB. Dette er som sagt anden del af Streamingnyhederne uden Claus Borre, da Peter taler som en walk’n’talk i en Aaron Sorkin-produktion. Første del af episoden kan du høre i Episode 35.

Forresten…

Vi er på Twitter-mediet: @streamaaen.

Kontakt os gerne: streamaaen@gmail.com.

Bag podcasten står Peter Vistisen, Tobias Iskov Thomsen og Anders Zimmer Hansen – alle tidligere tv-programmer, som er sparret væk.

Klik her for at høre episode 36 af Vi streamer op ad åen i din browser.

Klik her for at høre første del af Streamingnyhederne i episode 35.

Vi kan naturligvis også findes i din foretrukne podcast-app som fx Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Castbox, Podbean m.fl..