Serien er produceret af Wasabi Film og er støttet af Horsens Kommune med 800.000 kroner.
GG Horsens handler om den unge kvindelig jurastuderende Sandra (Julie Zangenberg), som efter en esportsturnering bliver rekrutteret til et nyetableret esportshold.
Derefter følger vi Sandras rejse ind i esports-verdenen, hvor hun kæmper med både forældrenes modstand samt en mandsdomineret sport.
Hør hele vores anmeldese i episode 85 af Vi streamer op ad åen (klik på billedet) – det skal siges, at vi er 15+ år fra målgruppen, så henrykkelsen er til at overse:
Du har også mulighed for at høre episoden i din podcastapp ved at søge på ‘Vi streamer op ad åen.
Vi lægger op til diskussion i denne udgave af Vi streamer op adåen, hvor vi hver især udspørger hinanden om emner relaterende til streaming – til det formål har vi inviteret naboens studiekat Røde ind i fællesskabet.
Indledende går Anders meta og vil gerne høre studiets medværter om, hvordan de tilgår podcasts – Peter deler bl.a., at han ikke har tid til at holde ind på en parkeringsplads for at skifte podcast.
Samme Peter taler herefter remakes, hvor Ghostbusters, Spiderman og en moderne version af den måske lange/korte Casablanca bliver endevendt.
Til sidst bevæger en følelsesladet Tobias sig ned i de mørkere gyder af streaming, hvor shady pirater overspiller gamle VHS-bånd med Netflix-serier.
NB. Vi prøver endnu et nyt format med tre mikrofoner – det giver lidt variation og mere dybde til Peters sprøde sexede stemme.
My Month in Streaming er tilbage i Vi streamer op ad åen – det vanlige segment, hvor vi kigger tilbage på måneden, der gik.
Vi tager bl.a. et længe (længe, længe) ventet kig på Amazon Prime-serie, en hurtigt udbrændt animationsserie på Netflix og en film, hvor Seth Rogen spiller en pølse.
Som en bonus til dig slår en af værterne med jævne mellemrum på mikrofonen med sin læbe, finger eller næse. Vi giver den pågældende en advarselsnæse til næste episode. Uffe Ellemann-style.
I episode 12 af Vi streamer op ad åen taler vi 90’ernes helt store kulturfænomen Friends – eller Venner på godt dansk.
Vi diskuterer alle de vigtige spørgsmål:
– Hvem er den dårligste ven?
– Har Vistisen et brocrush på Ross, fordi de begge har en ph.d.?
– Er Phoebe en charmerende excentriker eller en ubehøvlet skid?
– Hvorfor iklæder mændene sig aflagte Ralph Lauren-trøjer, der er to numre for store?
Det bliver lige så ømt som en lur på Joeys bryst!
Vi høres på åen.
Klik på nedenstående for at høre episode 12 direkte i din browser (åbner podbean.com).
Alternativt kan du finde os i din foretrukne podcast-app (minus Spotify) samt på iTunes.
Lad os starte med at proklamere, at Everything Sucks! lever op til sit navn.
Den nye Netflix-serie foregår på en amerikansk high-school (edgy!) i 1996, hvor Tori Amos har Beyonce-popularitet, og Star Wars med Hayden Christensen begynder at lure i horisonten.
Som en del af Generation Y, der for alvor voksede op i 90’erne, så jeg frem til en Freaks and Geeks, som jeg kan spejle mig i.
Jeg blev dog slemt skuffet.
I serien følger vi en flok nørdede førsteårsstuderende (igen… edgy!), som forsøger at tilpasse sig det nye studiemiljø inklusive forelskelser, mobning og AV Club.
Seriens store svaghed er, at den sjasker rundt i niveauet mellem drama og komedie, men hvor eksempelvis Freaks and Geeks lykkes i begge genrer, fejler Everything Sucks! gevaldigt.
Dramaet giver aldrig et troværdigt indtryk, mens grinene er fraværende i de såkaldte humoristiske scener. I stedet bliver der smidt tonsvis af kulturelle nostalgiske 90’er elementer og referencer for at skjule seriens mangler.
Det hjælper heller ikke serien, at den føles vildt uoriginal. Man har set det før – fra nørderne, der starter ud i high-school, til en godmodig (cringe) rektor, der prøver at indynde sig hos eleverne. En udvandet diskussion om Alanis Morisettes definition af ironi gør ikke tingene bedre!
Som et sidste desperat træk bringer skaberne en lesbisk sidestory på banen, der skal give serien noget kant – men det føles forceret og bidrager kun til seriens manglende identitet.
Castingen er desuden ekstremt middelmådig, og flere af børneskuespillerne virker kantede og malplacerede.
Det er muligt, at amerikanske børn kan spejle sig i præmissen i Everything Sucks!, men for alle os andre er det bare ti 25-minutters afsnit med namedropping af kulturelle 90’er-referencer.
Vi streamer op ad åen 