Zimmers anmeldelse af Britannia

Zimmer er en skeptiker.

Han er ikke fantasyfan – og dermed er han endnu ikke hoppet med på Game of Thrones-bølgen de seneste mange år.

Så hvorfor ikke sætte ham til at anmelde Skys “historiske” okkulte drama Britannia, som herhjemme sendes på HBO Nordic – trods Amazon Prime er involveret i produktionen af serien(!).

Britannias præmis

Britannia foregår i år 43, hvor romerne gik i land på De Britiske Øer. Her må de keltiske rivaler Kerra og Antedia arbejde sammen for at forhindre den romerske invasion. Derudover kæmper romerne mod diverse druider, der eftersigende har kontakt til en magisk underverden.

Zimmers take

NB. Denne bedømmelse er ud fra de to afsnit, jeg har udholdt!

Produktionsværdi

Britannia er udråbt som en mulig tronarving til Game of Thrones.

Det er dog tydeligt at se, at serien ikke når Game of Thrones til hofteholderne.

Serien er heller ikke fantasy per say – det er sådan en mellemting, hvor jeg personligt havde håbet på mere autenticitet og historisk værdi samt mindre psykedelisk magi (faktisk intet magi, tak!).

Casting, rekvisitter, make-up, kostumer, produktionsværdi, dialog og historie – det hele er undervældende og klodset.

Skaberne forsøger især at udnytte naturen i Wales og Tjekkiet, hvor serien er optaget, til at virke storslået. Det gør de via droner, men det er også de eneste kameraskud, der gør Britannia til en overbevisende serie.

Det værste ved serien er en elendig blurry-effekt, som editoren ustandseligt lægger ind over sekvenserne. Det skal sandsynligvis forestille, at nu sker der noget “magisk” (á la druiderne mixer noget halløj, som giver hallucinationer), og seeren skal indleve sig i syreanfaldet.

Men den eneste effekt ved uskarpheden er, at jeg mister interessen og vader ud i køkkenet for at vaske pander fra gårsdagens stegning af wokgrøntsager.

Historie og stemning

Narrativet er ekstremt forvirrende med konstante hop over til mindre subfortællinger, inklusive en fortælling om Nikolaj Lie Kaas’ karakter, der har reddet en teenagepige fra romerne. Men især det subplot virker uvedkommende, trods det sandsynligvis bygger op til en sammenslutning af fortællinger senere i serien.

Forvirringen bliver total ved, at der ikke er den mindste form for introduktion af karaktererne. Jeg brugte begge afsnit på at gætte mig frem til karakterernes relationer og relevans i forhold til historien.

“Skuespillet er til gengæld fremragende”, ville jeg ønske, at jeg kunne sige. Men nej. Til skuespillernes forsvar har de fået et manuskript, der er klichefyldt og akavet.

Serien skal desuden forestille at have creepy undertoner med sit druideunivers, men her fejler den også. Mackenzie Crook lykkedes bedst som druide fra en kannibalagtig fraktion, men jeg sidder stadig med fornemmelsen, at det okkulte er lidt ligegyldigt.

Britannia føles i sidste ende som en overnaturlig fortælling produceret af History Channel – nu mangler vi bare en alliance med rumvæsener.

Zimmers IMDb(ish)-karakter: 3